Leveret af Google OversætOversæt

Svømmeklubben KVIK Kastrup søger dygtige undervisere


I Svømmeklubben KVIK Kastrup vil vi levere en nærværende undervisning af højeste kvalitet. Vi udvider løbende med nye holdtyper og flere typer arrangementer og events, og vi har brug for flere gode kræfter til at være med på holdet. Vi står nu og mangler ansvarlige trænere i både svømmeskolen og babyafdelingen, primært eftermiddag og weekend.

I KVIK arbejder vi seriøst med kvaliteten i vores undervisning, med kollegaskabet og på at give plads og mulighed for at prøve nye ting af i bassinerne.

Vi søger nu flere dygtige undervisere til at styrke vores udvikling samt etablere nye hold. Dine arbejdsopgaver kan eksempelvis være følgende:

  • Undervisning på hold i alderen 5-10 år i svømmeskolen
  • Undervisning i babyafdelingen.
  • Regelmæssig kollegial sparring på faste teams.

Vi forventer at du er drevet af at være sammen med mennesker, at du er åben for nye input og bidrager aktivt med egne erfaringer. Du er måske selv tidligere svømmer eller dyrket anden vandaktivitet, eller du kan være ældre og have en stor dygtighed indenfor undervisning eller kropslig udfoldelse. Uanset din baggrund vil du indgå i et fællesskab af dygtige og engagerede undervisere, der sætter faglighed og nærvær højt i undervisningen

Vores bassiner ligger i Kastrup Svømmehal, Korsvejens Svømmehal og Pilegårdsbadet. Vi søger flere undervisere til konkrete opgaver. Det skal understreges at det må betragtes som studiejob eller noget man vil fordi det er sjovt, med den primære arbejdstid eftermiddag/aften og/eller weekend. Aflønning efter kvalifikationer.

Ansøgning bedes sendt på mail til kontor@kvikkastrup.dk. Ansøgninger behandles løbende.

Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Følg os på Sociale medier

Instagram