I KVIK Kastrup er der tre måder du kan hjælpe med at sponsorere:
- Stævnesponsor
- Produkt sponsor
- Almindeligt sponsorat
Målet for sponsorudvalget er at finde sponsorer som ønsker at støtte KVIK Kastrups svømmere til fortsat udvikling og trivsel. Alle penge som hentes ind via sponsorering går ubeskåret til svømmerne.
For at udvikles og trives som svømmer, er det vigtigt at komme ud på træningslejr og ikke mindst deltage i stævner og arrangementer i den store verden. Alt dette koster penge og hvor klubbens penge bruges til driften af klubben kan penge via sponsorering bidrage til at eliten og bredden udvikles.
På disse sider kan du finde de forskellige muligheder du har for at støtte svømmerne. Sponsorudvalget er altid åben for alle ønsker og forslag som du måtte have som kommende Sponsor for KVIK Kastrup.
KVIK Kastrup er en stor, velfungerende og succesfuld sportsklub på over 2.400 medlemmer, som takket være engagerede svømmere, ledere og forældre er en af de største svømmeklubber, samt en af de mest vindende svømmeklubber år efter år.
Kunne du tænke dig at blive en del af succesen og give os mulighed for at reklamere for dit firma så skynd dig at kontakte sponsorudvalget og på forhånd tak for din støtte.
Vi har forsøgt at sammensætte sponsormuligheder der passer fra små erhvervs virksomheder til egentlige hovedsponsor. Der beskrives også mulighed for at tegne sponsorering for et enkelt arrangement eller støtte via levering af diverse materialer.
Vi er i sponsorudvalget taknemmelig for alle midler og henvendelser der kan bidrage til at hjælpe svømmerne i deres udvikling og trivsel.
Stævnesponsor
Svømmeklubben KVIK afholder 2 meget store stævner årligt.
KVIK Årgangs Cup – et stævne for unge kommende svømmestjerner, primært danske deltagere.
Åbne Københavnske Masters – et stævne for tidligere svømmestjerner, primært nordiske deltagere.
Amar Open Water – et stævne for alle, der har lyst til at prøve kræfter i åbent vand
Lokal- og talentstævner – stævner for KVIKs konkurrenceafdeling
Alle stævner kan sponseres som helhed, således at stævnets navn afpasses til Sponsor’s ønsker.
Produkt sponsor
Svømmeklubben KVIK Kastrup tilbyder også produktsponsorater, hvor virksomhederne kommer i direkte kontakt med en bestemt målgruppe.
Nedenfor er en række eksempler på produktsponsorater. Listen er på ingen måde udtømmende.
- Drikkedunke til hele Eliteafdelingen - ca. kr. 2.000.
- Træningsbadetøj til ét hold - ca kr. 5.000.
- Svømmerygsække til ét hold - ca. kr. 8.000.
- Badehætter til ét hold - ca. kr. 3.000.
- Træningsdragter til ét hold - ca. kr. 10.000.
Almindeligt sponsorat
Svømmeklubben KVIK kan tilbyde et flot eksponeret sponsorat, der potentielt rammer KVIK’s 2.500 medlemmer og deres familier, ialt ca. 10.000 personer i lokalområdet.
Sponsoratet koster i 2015 kr. 3.000 og dækker følgende:
- Skilt på stationær sponsortavle.
- Skilt på flytbar sponsortavle.
- Bannerreklame på KVIK’s hjemmeside.
- Bannerreklame på storskærm i forhal i Kastrup Svømmehal.
Heri er inkluderet produktion af skilte ved aflevering af logofil.
Ønsker du at bidrage med sponsorering eller har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte sponsorudvalget på mailen sponsor@kvikkastrup.dk.