Før du kan starte til babysvømning

Før du kan starte til babysvømning er det rigtigt vigtigt at babys navle er tør og mor skal have været til otte-ugers tjek.


Bad og beklædning

I skal være opmærksomme på at der er kommet nye regler i august 2019 vedrørende påklædning til babysvømning. Din baby skal have badeble og tætsluttende badebukser som skal slutte tæt i lårene og i maven. Vi anbefaler mærket Happy Nappies Happy Nappies kan købes af træneren ved bassinet til 140 kr. på mobilepay, på nettet eller hos Svømmespecialisten. Du kan endvidere købe badebleer af træneren ved bassinet til 10 kr. på mobilepay.

Det er vigtigt, at både mor/far og baby går i bad før svømning. Når alle går i bad før svømning mindskes klorværdien i vandet, hvilket er en fordel, da en høj klorværdi kan forårsage kløende og irriteret hud og øjne.
 
Husk også at gå i bad efter svømning for at skylle kloren af huden. Brug gerne en god fugtighedscreme og giv baby noget mad og drikke. Husk at bruge en hue, når det er koldt udenfor. Vær opmærksom på, især om vinteren, ikke at give baby alt tøj på inde i omklædningsrummet, da det hurtigt kan blive alt for varmt.

Husk på at der er langt fra I går op af vandet, til at I er ude af svømmehallen. Hvis dit barn begynder at blive træt under svømning, er det en god idé at gå op af vandet, så vejen igennem omklædningsrummet også bliver en god oplevelse.
Der at babybadekar, brusere, klapvogne og autostole til låns i omklædningsrummet. Der er endvidere badeområde inde ved varmtvandsbassinet. Det er vigtigt, at du husk at rydde op efter dig selv.

Det er en god at gøre baby bekendt med bruseren derhjemme med svag styrke, da der dermed nemmere kan blive en succes ved bad i svømmehallen.

Undervisningen

Det er ikke tilladt at gå i vandet, hvis din træner endnu ikke har givet lov. Der er ikke livreddere til stede under undervisningen, hvorfor overholdelse af denne regel er meget vigtig.

Alt babysvømning foregår som fælles holdundervisning i Kastrup Svømmehals varmtvandsbassin på 34 grader. Til svømning underviser uddannede babysvømmetrænere, der er klar til at tage imod dig og dit barn. Hvis din baby bliver ked af det, er det helt okay at søg over i et hjørne, hvor der er roligt. Hav eventuelt en sut med.

Det er vigtigt, at du holder dit barn varmt, når I er til svømning. Hold din babys skuldere nede i vandet og benyt kropskontakt. Hold også din baby varm på vej til og fra omklædningsrummet med et håndklæde.
 
Under svømningen er det vigtigt, at du sørger for at holde øjenkontakt med din baby og være smilende. Din glæde smitter af på dit barn.

 

Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Følg os på Sociale medier

Instagram