Med en donation på 25.000 kroner fra Spar Nord Fonden søger Svømmeklubben Kvik Kastrup at optimere forudsætninger for klubbens trænere og frivillige ildsjæle. Hertil vil der være fokus på at styrke trænerkompetencer hos svømmetrænere samt optimeret uddannelse af frivillige.

- Vi er meget glade for donationen fra Spar Nord Fonden, der skal medvirke til at styrke fællesskab og ambitionsniveau i vores svømmeklub. Ambitionen er at sikre en bred og kompetent mulighed for bevægelse for børn, unge og voksne i alle aldre og dermed bidrage til styrkelsen af fællesskabet samt den enkeltes sundhed og trivsel, fortæller Bente Härstedt, daglig leder af Kvik Kastrup, og fortsætter:

- Stærke trænerkompetencer er altafgørende for at nå vores ambition, og samtidig afgørende for at tiltrække og fastholde svømmetrænere samt medlemmer.

- Vi er stolte af, på vegne af Spar Nord Fonden, at kunne støtte op om det lokale foreningsliv. En svømmeklub som Kvik Kastrup er et vigtigt fundament i vores lokalsamfund, da den tilbyder borgere i alle aldre værdifulde muligheder, der kan styrke fællesskab, sundhed og trivsel, fortæller Anders Baun Hübschmann, direktør i Spar Nord Amager.

Kvik Kastrup er med sine 2.950 medlemmer en af Danmarks største svømmeklubber. Mange børn og unge deltager i svømmestævner, hvilket i høj grad kræver frivillige forældre i form af officials. Disse officials skal have gennemført en uddannelse hos Dansk Svømmeunion.


Du kan også læse den oprindelige artikel på Spar Nord's hjemmeside.

Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Følg os på Sociale medier

Instagram