KVIK ansætter Mads Maj som ny K1 træner  

Dermed har Svømmeklubben KVIK Kastrup nu fået lagt sidste brik i trænerkabalen.

Valget er faldet på Mads Maj.

Mads har igennem sin trænerkarriere været i kontakt med flere profiler i dansk svømning, nationalt og internationalt. Af flere omgange har han været i spidsen for en klub som cheftræner. Vi ser det som en vigtig faktor i ansættelsen at han har en sportslig solid erfaring samt civil videregående uddannelse bag sig, og at tilgangen til svømmerne er anerkendende og med langsigtede perspektiver. Vi tror på at Mads har den evne der skal til for at rykke klubben og K1-holdet samt bibringe nye perspektiver til glæde for trænerteamet.

KVIK´s Sportschef Stig Michaelsen udtaler:

KVIK er meget glade for denne ansættelse idet Mads er med til at fyldestgøre et trænerteam der indeholder et godt uddannelses- og fagligt niveau. Det er vigtigt for os med trænere der har uddannelse (civil som sportslig) på kanten samt en flok yngre trænere der vil lære. Med Mads i spidsen for klubbens K1-hold har vi fået færdiggjort vores grundlag for fremtidige satsninger lokalt. Med en stærk ledelse i ryggen er trænerteamet klar til at sætte kurs mod klubbens fremtidige målsætninger og satsninger.

Mads udtaler om ansættelsen:

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til KVIK. Jeg ser frem til at være en del af et godt setup og en spændende organisation i udvikling. I samarbejde med de andre trænere håber jeg at kunne være med til at udvikle klubben og svømmerne. Jeg glæder mig til både at udvikle svømmerne på K1, men også være en del af udviklingen på de andre hold i k-afdelingen.

KVIK ser frem til at Mads starter den 1. september.

 

Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Følg os på Sociale medier

Instagram