Beskrivelse
2. holdet er træningsgruppen for de junior-seniorsvømmere som satser på svømning. Træningsfremmødet skal være højt og stabilt. Træningskravene er høje og gruppens svømmere har klare mål og ambitioner med deres træning.
Målsætningen
Træningsmålet for gruppen er at udvikle en høj sværhedsgrad i de grundlæggende færdigheder. Sikre tekniske, mentale og fysiske egenskaber som sikrer stor sportslig udvikling og gør dem klar til at komme &ndash dem som har viljen, evnen og lysten &ndash på klubbens elitehold. Træningsplanlægning og filosofien følger tankerne i klubbens progressionsmodel og målsætning.
Yderligere information
Træningen tager udgangspunkt i 8-9 træningspas i ugen. Det forventes deltagelse ved sportslige aktiviteter som mesterskaber, invitationsstævner, træningslejre, og det forventes at svømmeren støtter op om sociale arrangementer i klubben og tager ansvar. Der kræves &rdquoproof of fitness&rdquo ved deltagelse i alle sportslige aktiviteter. Ved tvivl er det Sportschefen som afgør om en svømmer er klar til deltagelse i en sportslig aktivitet.