Leveret af Google OversætOversæt
Børn - Rising Stars

Info

Rising Stars - svømning for børn med handicap og særlige behov

Niveau

  • Rising Stars Bronze (Begyndere)
  • Rising Stars Sølv (Letøvede)
  • Rising stars Guld (Øvede)

Derudover har vi hold for "Børn med særlige behov" som vi også er på Bronze niveau. Dem kan du læse mere om på vores tilmeldingsside samt i programmet.

Alder

  • 11-15 år - Bronze, Sølv og Guld: Søndage kl. 11.00-12.00
  • 7-10 år - Bronze og Sølv: Søndage kl. 12.00-13.00

Beskrivelse
Rising Stars holdene er for børn i alderen 7-15 år som kommer fra hele Sjælland. Dette er et parasvømme fællesskab for børn som elsker vand og som er klar til at svømme selv, naturligvis guidet af vores to dygtige trænere. I praksis betyder det at svømmeren, for at kunne tilmelde sig holdet, skal være helt tryg ved plask og sprøjt og kan dykke under vandet uden at holde sig for næsen.
Når svømmeren er klar til at træne mere, vil vi hjælpe med at finde et lokalt svømmehold, samt der er muligt at komme på Parasport Danmarks boblehold. Svømmer og forældre vil blive en del af landsdækkende svømmefællesskab.

Rising Stars Bronze - Lær at svømme/begynder niveau
For børn med et fysisk eller synshandicap

Undervisningsmål
I starten skal man lære at blive tryg og fortrolig i vandet. Siden, at have kontrol med kroppen i vandet og så kunne lave grundlæggende færdigheder i svømning (flyde, glide, dykke, ben, grovmotorisk crawl og rygcrawl). 

Rising Stars Sølv - letøvede
For Børn med et handicap eller særligt behov

Undervisningsmål
Fortsat blive bedre til at svømme crawl og rygcrawl, samt brystsvømning og delfinhop. Vejrtræknings- og undervands færdigheder bliver udviklet samt styrkelse af svømmerens forståelse for vandets påvirkninger på kroppen.

Rising Stars Guld - øvet niveau
For børn med et handicap eller særligt behov, incl. autisme
Dette er forberedelse til konkurrence svømning, parasvømmer der svømmer på almen hold som ønsker ekstra træning sammen med ligesindet.

Undervisningsmål
Udvikling af de 4 stilarter, samt færdigheder som afsæt, undervandsbenspark, kolbøtter, dyrkning, skod, balance, spring/hop fra kanten og startspring.

Før tilmelding
Inden tilmelding bedes I kontakte Anne-Dorte Andersen fra Parasport Danmark:
Mail ada@parasport.dk
Telefon +45 21 34 44 24 

Generel info
Rising Stars er et Parasport Danmark projekt, som har fokus på at få flere børn med en funktionsnedsættelse til at blive aktiv indenfor atletik, bordtennis og svømning. I Danmark har vi Rising stars svømmehold som er etableret i fællesskab med svømmeklubber over hele landet. Der er Rising stars hold i Århus, Odense. Korsør og Kastrup. Du kan følge os på Facebook: Parasvømning. For generel info om Rising Stars kontakt Anne-Dorte Andersen.

Omklædning
Svømmehallen har almindelig dame/herreomklædning. Der er desværre ikke familieomklædning.
Bemærk der er ikke skabe til at låse tøj og ting inde. I er velkomne til at tage det med ind i hallen. 

Kontingent
Holdet er støttet af Parasport Danmark, derfor er kontingentet lavere end vores øvrige svømmehold.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Følg os på Sociale medier

Instagram