Studenterholdet er for dig, der gerne vil i svømmeform og træne efter et fast program sammen med andre.
Holdet henvender sig især til dig, som tidligere har svømmet på hold og gerne vil fortsætte med mere struktureret træning og udvikling i vandet. Det kan både være dig, der kommer direkte fra et hold i denne sæson, og dig, der savner fællesskabet og motivationen ved at træne fast sammen med andre.
Det kan også være, at du har svømmet tidligere, måske endda været konkurrencesvømmer, men har haft nogle års pause og nu gerne vil tilbage i bassinet og finde rytmen igen.
Her får du målrettet træning, god energi og et hold, hvor der både er plads til ambitioner, grin og seriøs træning.
For at gå på holdet, så skal du kunne fremvise gyldigt studiekort ved fremmøde.