Ungdomsvandpolo

I KVIK – Ungdomsvandpolo udvikler vi fysik, svømmeevner, tekniske færdigheder med bold i vandet og selvfølgelig vandpoloegenskaber. Samtidig bliver der også lagt stor vægt på, at det skal være sjovt, og fordi det er en holdsport, skal der være plads til alle. 

Holdet har en god blanding af drenge og piger i alderen 11-16 år. De er delt op i en begyndergruppe for de nye og yngste, og en gruppe for dem som har spillet længe. Ungdomsholdet deltager med U11, U13, U15 og U17 hold til DM og pokalturneringer rundt om i landet. De bedste spillere bliver udtaget til at træne en gang om måneden med deres aldersrespektive landshold, så de har mulighed for udtagelse til internationale stævner.

Ungdomsvandpolo har et trænerteam bestående af erfarne spillere og trænere, som er bidt af sporten og af at give holdånden videre. Vi har Carl Filip Ottosen der træner U11 og U13, Robert Groth og Asger Overgaard som træner for U15, U17 og Jacob Dines Bagenkop Nielsen som træner for 1. division. Derudover har vi Tom Lauritzen som trænercoach, der har været med i “gamet” i rigtig mange år og har gennem tiderne trænet både damer, piger, ungdom og seniorer. De forstår at skrue nogle træningsprogrammer sammen, så alle bliver udfordret i forhold til det niveau de passer ind i.

Se holdenes vandpoloaktiviteter og træningstider.  

Drenge årgange 2003, 2002 og ældre træner med 1.div herreholdet mandag og onsdag. 

Til alle vandpas forventes det at spillerne kommer mindst 15 minutter før, for at hjælpe med at gøre banen klar og for at varme op med elastikker.

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om Ungdomsvandpolo så kontakt Peter Jensen på mobil 2179 4522 eller på mail formand_polo@kvikkastrup.dk.


Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Følg os på Sociale medier

Instagram