Gravidyoga/pilates

Har du lyst til at bevæge dig på en blid måde, som både styrker og stabiliserer din krop under din graviditet?

Ønsker du at forberede din krop og dit indre på graviditet og fødsel?

Så kom med til Gravidyoga/pilates i Svømmeklubben KVIK Kastrup.

 
 
 
Kom som du er:
 
Du vil blive undervist af Mette, som er fysioterapeut og specialiseret i træning for gravide og genoptræning efter fødsel.

De blide bevægelser hjælper dig til at bevare din styrke, stabilitet og udholdenhed i din graviditet. Træningen er en blanding af de blide stræk fra yogaen og de stabiliserende øvelser for lænd- og bækken fra pilates. 

Du skaber kontakt til og træner din dybe mave- og rygmuskel samt din bækkenbund, og du lærer at arbejde med dit åndedræt, som kan være en hjælp under din fødsel.

Du øger følelsen af velvære og indre ro med dybe afspændinger og du lærer at forebygge eller lindre graviditetsgener. Du vil også kunne deltage, hvis du har bækkensmerter eller bækkenløsning.

Undervisningen foregår i vores lyse lokale med en rolig og afslappet atmosfære.

Andre gravide udtaler:

"Jeg har både gået til gravidyoga og gravidsvøm hos Mette og kan på det varmeste anbefale begge dele.
Jeg var førstegangsfødende og havde en fuldstændig fantastisk og ukompliceret fødsel, som ikke mindst skyldes de vejrtrækningsøvelser, vi har lavet til gravidyoga og vi fik meget ros af vores jordemoder." Betina Ahlfeldt

"Jeg fødte en lille pige d. 13. september om aftenen - dagen efter en god omgang gravid yoga.
I udvidelsesfasen anvendte jeg i høj grad Ocean Breathing og andre teknikker fra Gravidyoga, som jeg har være super glad for!
I forhold til amning er afspændingsøvelserne rigtig gode for at udholde smerten, der har dit Gravidyoga været godt.
Ser frem til efterfødselstræning - skal lige have kigget nærmere på hjemmesiden KVIK Kastrup.
Tak for god undervisning." Camilla Rasmussen

"God morgen Mette
Som du måske har set på Facebook, hørte den lille bandit efter sin mors ønske og han kom til verden i går eftermiddags.
Så jeg kommer ikke til gravidsvøm eller gravidyoga mere.
Fødslen gik fuldstændig efter bogen uden brug af smertestillende eller andre hjælpemidler og jeg fik meget ros for min vejrtrækning, det skyldes uden tvivl vores øvelser til gravidyoga, så kæmpe tak herfra.
Jeg regner stærkt med at komme til efterfødsels træning efter sommerferien. Rigtig god sommer." Betina Schultz 

Det praktiske:

Tid: Tirsdag kl. 9.15-10.15
Sted: I træningslokalet ved KVIK Kastrup, Røllikevej 4, 2770 Kastrup
Start: Alle kan deltage uden tidligere erfaring med yoga eller pilates. Du kan begynde omkring uge 14. og fortsætte helt frem til din fødsel
Deltagerantal: Små hold med max. 6 deltagere med god mulighed for individuelle hensyn og tilrettelæggelse af øvelser, der passer til dig og dine behov 
Tilmelding:
Du skal oprette en profil på vores hjemmeside og derefter finder du Gravidyoga/pilatesunder topfanen EVENTS.
Prisen er 750 kr. 6 ganges træning.
Bemærk at prisen er inkl. gratis parkering og 1 års passivt medlemsskab af KVIK. Du er garanteret en plads på et af vores efterfødselshold samt en plads til babysvømning, når du er tilmeldt et af vores gravidhold i KVIK.
Vi glæder os til at se dig.
  
Underviser på holdet:
På holdet underviser fysioterapeut Mette Marie Rask. Mette er en meget erfaren fysioterapeut med 19 års erfaring indenfor faget. Hun er specialiseret i undersøgelse, behandling og træning af gravide og kvinder, der har født.
Du kan gå til både varmtvandstræning og gravidyoga/pilates som gravid samt efterfødselstræning hos Mette i Svømmeklubben KVIK.
Mette har stor erfaring med og kompetencer indenfor behandling og genoptræning efter kejsersnit. For mere info og evt. bookning af tid kan du kontakte Mette på telefon 22 90 16 35.
Nøgleordene for Mettes praksis er tid, ro og nærvær. Hun tilpasser træningen til dig efter dine behov og ønsker også selvom du træner på et af vores hold.
Af efteruddannelser som fysioterapeut kan nævnes: Fysio-Pilates, Før- & Efterfødselstræning, Funktionel træning med fokus på rectus diastase og bækkenbund med Elin Solheim, Fysio-Flow (træning af fascier), Mc Kenzie rygbehandling, Idrætsfysioterapi, Dynamisk Stabilitet samt Bassintræning. Mette er certificeret Yogalærer fra Hamsa Yoga Studio og certificeret Shakti Yogalærer fra Yogakompagniet med speciale indenfor graviditet, efterfødsel, overgangsalder etc.
Mette er desuden uddannet idrætsfysioterapeut og medlem af Dansk Selskab for Sportsfysioterapi samt Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi. 

 


Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Sponsor i Kvik

Vil du være vores nye sponsor?

Vi sætter det højt at samarbejde med vores sponsorer, hvor vi sammen gør en indsats for at støtte foreningslivet og lokalsporten. Vi har også eksklusive tilbud til vores sponsorer som gør at det er værdifuldt at være sponsor for KVIK Kastrup.

Følg os på Sociale medier

Formandens ord

På onsdag d. 21. april 2021 afsluttes den hidtidige nedlukning forhåbentlig. Vi kender i skrivende stund ikke reglerne, og vi ved derfor heller ikke, hvem og hvor mange vi må lade komme tilbage i hallerne for at træne, men både trænere og ledere glæder sig til igen at kunne komme i gang!

Coronapausen har været en prøvelse for os alle, men nu ser det heldigvis ud til at lysne. Vi har dog ikke ligget i dvale i coronatiden. I den første nedlukning i 2020 fik vores klubhus en gennemgribende renovering, og vi glæder os til, at alle kan komme forbi og nyde resultatet. I den seneste nedlukning har vi, som du forhåbentlig har bemærket, fået bragt vores hjemmeside up to date.

Det er bestyrelsens håb, at alle vil sætte pris på de nye tiltag, fysisk i klubben og virtuelt på vores nye hjemmeside.

Velkommen tilbage.

Jan Urban Hansen

Formand, Svømmeklubben KVIK Kastrup