Til dig, der er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus.

Hvordan skal du forholde dig, når du er nær kontakt?

Som nær kontakt kan du ikke vide, om du er smittet, før du er blevet testet og modtaget svar. Du skal derfor opføre dig som om, at du er smittet, indtil du har svar på testene.

Indtil du får svar på begge tests bør du gøre følgende

  • Kontakt træner og informer omkring at du er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus.
  • Kom ikke til træning, før du har modtaget negativt svar på 2 test.
  • Gå i selvisolation. Dette indebærer:
    • Du skal blive hjemme og lade være med at mødes med personer, som du ikke bor sammen med.
    • Du bør undgå tæt kontakt med personer, du bor sammen med.
  • Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring

Hvordan skal du forholde dig, når du har haft kontakt, men ikke er nær kontakt?

  • Kontakt træner og informer omkring at du har haft kontakt med, men ikke er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus og aftal videre forløb i forhold til svømmetræning.

Hvem er nær kontakt ?

Du betragtes som nær kontakt, hvis du har været i kontakt med en person, som er testet positiv for ny coronavirus, i følgende tilfælde:

  • Du bor sammen med en smittet person
  • Du har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person (f.eks. samtale med personen)
  • Du har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person
  • Du har haft ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet person (f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde m.v.)
  • Du er sundhedspersonale, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.

Hvordan bliver du testet?

Når du får besked om, at du er nær kontakt til en person smittet med ny coronavirus, skal du kontakte Coronaopsporing, der er en enhed under Styrelsen for Patientsikkerhed, på tlf. 32 32 05 11 (tast 2), for at blive henvist til 2 tests som følger. Testen bookes efterfølgende på https://www.coronaprover.dk/. Bemærk at begge test skal bookes samtidigt efter man har fået en henvisning.

  • 1.test ( 4-dagen) Book tid til første test tidligst 4 dage efter, at du sidst var i nær kontakt med den smittede. (Dvs. ved sidste kontakt mandag, er 1.test fredag)
  • 2.test ( 6-dagen ) Book tid til anden test 2 dage efter den første test. (Dvs. ved sidste kontakt mandag er 2.test søndag)

Er du testet positiv for Covid-19?

Testes svømmeren positiv bedes I informere klubben ved at kontakte Eliteleder Mette Gaard på mette.gaard@kvikkastrup.dk

Hvornår kan du vende tilbage til træning?

Når svømmeren har to negative test resultater af test taget på 4- og 6-dagen, og ikke har nogen symptomer på Covid-19, kan han/hun igen deltage i træning.

Det er fortsat vigtigt, at de generelle råd om forebyggelse af smittespredning overholdes, da testen kun er et øjebliksbillede.

Yderligere information

Yderligere information kan findes i vejledningen SST-informerer-Naer kontakt-090720.pdf fra Sundhedsstyrelsen. 

 

Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Sponsor i Kvik

Vil du være vores nye sponsor?

Vi sætter det højt at samarbejde med vores sponsorer, hvor vi sammen gør en indsats for at støtte foreningslivet og lokalsporten. Vi har også eksklusive tilbud til vores sponsorer som gør at det er værdifuldt at være sponsor for KVIK Kastrup.

Følg os på Sociale medier

Formandens ord

På onsdag d. 21. april 2021 afsluttes den hidtidige nedlukning forhåbentlig. Vi kender i skrivende stund ikke reglerne, og vi ved derfor heller ikke, hvem og hvor mange vi må lade komme tilbage i hallerne for at træne, men både trænere og ledere glæder sig til igen at kunne komme i gang!

Coronapausen har været en prøvelse for os alle, men nu ser det heldigvis ud til at lysne. Vi har dog ikke ligget i dvale i coronatiden. I den første nedlukning i 2020 fik vores klubhus en gennemgribende renovering, og vi glæder os til, at alle kan komme forbi og nyde resultatet. I den seneste nedlukning har vi, som du forhåbentlig har bemærket, fået bragt vores hjemmeside up to date.

Det er bestyrelsens håb, at alle vil sætte pris på de nye tiltag, fysisk i klubben og virtuelt på vores nye hjemmeside.

Velkommen tilbage.

Jan Urban Hansen

Formand, Svømmeklubben KVIK Kastrup