Kære nye og nuværende medlemmer i KVIK Kastrup
Som resten af samfundet går vi i KVIK Kastrup og venter spændt på, hvornår myndighederne giver os grønt lys for at åbne dørene til vores svømmehaller og omklædningsrum, så vi igen kan komme i vandet.
Vi holder os dagligt opdateret og vi har adgang til direkte kontakter i KL, hvor vi har håb om, at vi kan melde en åbningsdato ud til dig som medlem snarest muligt. Vi ønsker fra KVIK Kastrups side at I skal vide, at vi er klar til at komme igang igen snart. Om det bliver en delvis åbning eller fuld åbning ved vi ikke på nuværende tidspunkt.
I mellem tiden beder vi dig se på vores online arrangementer og hold som kører lige fra historieoplæsning for de små, til familieyoga og fysisk træning udenfor. Det hele foregår online, men vi lover dig at det kommer til at føles næsten som om du er her i virkeligheden. Vi glæder os til at se dig. Alle vores online hold ligger under menuen "Events". Kom og vær med.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle medlemmer, som har valgt at støtte os i denne svære tid for KVIK Kastrup foreningen, ved at forblive medlemmer trods manglende træningsaktivitet. Vi glæder os til snart at åbne op igen.
Med venlig hilsen
Kaj Flyger
Svømmeklubben KVIK Kastrup, Klubchef,
Mobil: 41 17 90 12
Mail: klubchef@kvikkastrup.dk