Er du vores nye babyinstruktør?

Som træner i KVIK Kastrup vil du blive en del af et stort trænerteam på 70 trænere. Vi har 3000 medlemmer. Vi underviser i alle hold, fra babysvømning til voksenhold, dertil har vi en stor ungdomsafdeling.

Vi har over 400 medlemmer i vores baby- og tumlingeafdeling. Undervisningen er i et dejligt varmtvandsbassin, som ligger i et lokale for sig selv, med en skøn rolig atmosfære.

Den aktuelle ledige baby/tumlingevagt er torsdage kl. 12.30-16.00 i Kastrup Svømmehal.

Dertil kommer mulighed for vikarvagter. 
Det er muligt at vi kan tilbyde en vagt mere på vores børnehold i svømmeskolen hvis det har din interesse.

Vi tilbyder
Vi underviser altid i teams af en ansvarlig træner og en hjælpetræner, dette gælder også for babyholdene. Vi har et stærkt trænerteam med godt samarbejde, så du kan føle dig tryg i dit job. Er du glad for selv at svømme, så kan du træne gratis med på vores trænerhold. Vi har et godt sammenhold med sociale aktiviteter i teamet på tværs af vores afdelinger i svømmeskolen, konkurrence, Tri og vandpolo.

Alle vores svømmetrænere er timelønnede. Timetakst aftales efter kvalifikationer. Dertil får du løn for 30 min forberedelse pr. undervisningsgang.

Om dig.

Du elsker vand og er over 18 år og ønsker et fritidsjob, hvor du kan tage ansvar og samtidig bruge din legende side. Der er mulighed for på sigt at udvide jobbet til at omfatte andre holdtyper eller flere vagter.

Ansøgningen eller spørgsmål vedrørende jobbet skal sendes til svømmeskoleleder Elene Skytte på mail elene.skytte@kvikkastrup.dk. Samtaler afholdes løbende.

 

 

 

Nyheder

Begivenheder i Kvik

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

Sponsor i Kvik

Vil du være vores nye sponsor?

Vi sætter det højt at samarbejde med vores sponsorer, hvor vi sammen gør en indsats for at støtte foreningslivet og lokalsporten. Vi har også eksklusive tilbud til vores sponsorer som gør at det er værdifuldt at være sponsor for KVIK Kastrup.

Følg os på Sociale medier

Formandens ord

På onsdag d. 21. april 2021 afsluttes den hidtidige nedlukning forhåbentlig. Vi kender i skrivende stund ikke reglerne, og vi ved derfor heller ikke, hvem og hvor mange vi må lade komme tilbage i hallerne for at træne, men både trænere og ledere glæder sig til igen at kunne komme i gang!

Coronapausen har været en prøvelse for os alle, men nu ser det heldigvis ud til at lysne. Vi har dog ikke ligget i dvale i coronatiden. I den første nedlukning i 2020 fik vores klubhus en gennemgribende renovering, og vi glæder os til, at alle kan komme forbi og nyde resultatet. I den seneste nedlukning har vi, som du forhåbentlig har bemærket, fået bragt vores hjemmeside up to date.

Det er bestyrelsens håb, at alle vil sætte pris på de nye tiltag, fysisk i klubben og virtuelt på vores nye hjemmeside.

Velkommen tilbage.

Jan Urban Hansen

Formand, Svømmeklubben KVIK Kastrup