Uddannelse af trænere og filmoptagelser i undervisningen

I forbindelse med igangværende uddannelse af en stor gruppe af vores trænere, kan I opleve, at trænerne optages i undervisningen på enkelte af vores svømmehold. Formålet med optagelserne af trænerne er at analysere undervisningen i forhold til, hvad trænerne har succes med, og hvor hun/han har potentiale for udvikling.

Der vil udelukkende være fokus på træneren, når han/hun forklarer og viser de aktiviteter, som svømmerne efterfølgende skal lave. Det betyder, at det enkelte barn ikke er i fokus på optagelserne.

Videooptagelserne vil kun blive brugt på uddannelsen, og de vil ikke på nogen måde blive offentliggjort. Videoerne slettes ved uddannelsens afslutning (senest d. 10. december 2018).

Alle relevante hold vil modtage en særlig mail med information om, hvornår der filmes.

Print Friendly, PDF & Email