Børneattester

Det fremgår af loven, at foreninger skal indhente børneattest hos politiet på personer, som i forbindelse med deres opgaver i en forening færdes blandt børn under 15 år. Det betyder, at Svømmeklubben KVIK regelmæssigt indhenter børneattester på samtlige ansatte, officials, holdledere samt øvrige relevante ledere, der i kontakt med børn og unge i klubben.

En børneattest er en straffeattest, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. En børneattest skal sikre, at de ansatte og frivillige i KVIK ikke har været straffet for overgreb mod børn og unge.

Kontoret bestiller børneattesten digitalt hos Politiet. Til indhentning af denne har vi brug for medarbejderen eller den frivilliges fulde navn og cpr.nr. pr. mail. Det kræver personens samtykke, før Politiet kan udstede børneattesten. Som privatperson kan du ikke indhente en børneattest. Det gør vi som forening.

Anmodning om samtykke sendes automatisk til personens digitale postkasse og kræver derfor, at personen har NemId, adgang til sin digitale postkasse og har accepteret at modtage post fra det offentlige i sin digitale postkasse. Politiet sender attesten til klubbens digitale postkasse, når personen har givet sit samtykke.

Læs mere om børneattesten hos Politiet, her.

 

Print Friendly, PDF & Email