Invitation til medlemsmøde

Kære medlem/forældre i Svømmeklubben KVIK

Vi har i bestyrelsen brugt efteråret på at arbejde med at ændre bestyrelsens struktur og organisering. Målet er at sikre gennemsigtighed i beslutningsgangene og samtidig styrke bestyrelsens manøvredygtighed.

Desuden har vi haft et ønske om at give større selvbestemmelse til klubbens afdelinger, så den daglige drift kan glide lettere.

Vi har også haft fokus på at skabe en fælles vision for vores forening, som skal sætte ramme og retning for vores målsætninger og aktiviteter i afdelingerne.

Vi i bestyrelsen vil gerne invitere alle medlemmer i Svømmeklubben KVIK til at mødes med os d. 22. januar, så vi kan præsentere vores tanker omkringklubbens vision og en ny struktur for bestyrelsens arbejde. 

Medlemsmøde
  • Dato: 22/1, 2019
  • Tid: 19.00 – 21.00
  • Sted: Klublokalet, Kastrup Svømmehal, Røllikevej 4, 2770 Kastrup

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, Svømmeklubben KVIK

Print Friendly, PDF & Email