4. hold

Holdene består af de svømmere, der er rekrutteret fra KVIKs svømmeskole og har to år tilbage, inden de bliver årgangssvømmere – og er opdelt i fire hold, to 4. pigehold og to 4. drengehold. Hvert af holdene består af ca. 16-20 svømmere. Der er samlet op til 64 svømmere på klubbens 4. hold.

Gruppens træningsmål er at lære at træne med fokus på de grundlæggende færdigheder, teknik og udvikling af aerob kapacitet (forbedre udholdenhed), samt at skabe større motivation for at træne mere. De skal lære at svømme med høj hastighed på korte distancer. Svømmerne deltager mest i lokale stævner (ikke FINA regler).

  • Træningen opbygges progressivt ift. alder og teknisk niveau. Der er to træningspas pr. uge for alle fire hold. Derudover er der et fælles træningspas for begge pigehold og et for begge drengehold, som en overbygning af holdets grundtræning. Svømmere på 4. hold træner op til 3 træningspas pr. uge.
  • Der forventes deltagelse ved sportslige aktiviteter, og det forventes, at svømmeren bakker op om sociale og sponsoraktiviteter arrangeret af klubben.
  • Træningen på de to 4. hold piger og de to 4. hold drenge varetages af en hovedtræner og en assisterende træner. Alle stillinger er deltidsansatte.
  • Til at koordinere holdenes aktiviteter er der pt. en ledende holdleder og en assisterende holdleder tilknyttet både pige- og drengegruppen.
Print Friendly, PDF & Email