U13 og U17 Vandpolo Pokalmesterskaber

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

Det er sæson for vandpolo pokalmesterskaber, og i weekenden var der U13 pokalmesterskab i Jyllinge og U17 mesterskab i Odense.

KVIK vandpolo var repræsenteret ved begge.

U17
Til U17 stævnet i Odense Universitetssvømmehal var der deltagende hold fra FREM, KVIK, Slagelse og VNF.

KVIK havde sendt følgende spillere afsted.
Louis
Robert
Asger
Clara
Emma
Phillip
Christoffer
Ellen
Erika
Sara
Andre
Træner: Florin

På forhånd var Slagelse udråbt til favorit, og KVIKs først kamp var mod Slagelse, og der blev gjort rent bord fra Slagelses side, der vandt en stor sejr over KVIK, der dog lykkedes at få et par kasser mod Slagelses 20+.

Næste kamp mod FREM var mere lige, men modstanderen var dog stadig overlegen. KVIKs spil gik bedre, der var mere flow i spillet og vi var i dele af kampen kun et par mål bagud. Luften gik dog af ballonen, og kampen endte 18-9 til FREM.

Sidste kamp mod VNF var ganske lige. Det var en spændende kamp med rigtig godt spil fra begge sider. Der blev kæmpet til sidste dråbe, men desværre endte resultatet med en meget kneben sejr til VNF, der dermed løb med bronzemedaljen. Det var ikke tilfredsstillende, men det bliver bedre næste gang :-).

Slagelse vandt i sikker stil guldet over FREM i dagens sidste kamp. Tillykke til Slagelse og de andre hold med den flotte indsats.

U13
Til U13 stævnet i Jyllinge var der deltagende hold fra HSK, Slagelse, Jyllinge, KVIK, Lystrup, VNF og Tommerup.

Kvik havde sendt følgende spillere afsted.

Victor SC
Sofie
Sara
Andreas
Viktor K
Hanna
Victor M
Zarand
Træner Erik

Her er kamp-rapporten fra vores glimrende holdledere på stævnet Brian og Peter.

Første kamp lørdag spiller vi mod Jyllinge.
Første periode endte trods kamp med 0-6 til Jyllinge.
I anden periode fik vi lige hul på hylden og vi endte 1-11. I tredje periode dækkede vi mere tæt og fik erobret bolden mere det gav 3-18. Nu er det tid til at give den gas. Det gjorde de og vi “vandt” sidste periode men måtte sande at det ikke var nok 😉. Kampen endte med sejr til Jyllinge, slut resultat 6-19.

Så er det tid til at tanke maverne op med frokost.

Efter god frokost og sild i tønde leg, er det tid til næste kamp. KVIK mod Tommerup. Super tæt og spændende.
Første periode 3-3, anden 4-4, tredje 6-6 og fjerde 7-10 til Tommerup. De spillede super godt, men fik lidt gummiarm i den sidste periode. Efterfølgende var der hygge i den varme pool, derefter lege udenfor, og så er der aftensmad inden sidste kamp kl. 19.30.

Søndagens første morgenkamp blev fløjtet i gang kl 8:30 mod Lystrup.
Trods tidlig morgen, en frisk scoring efter bare 20 sekunder af Andreas, virkelig fin start af hele holdet. Trods endnu en scoring af Andreas, kom Lystrup tilbage mod slutningen af perioden og reducerede til 2:1
I anden periode scorede Victor SC en fin kasse på et præcist udkast fra dagens målvogter Viktor K.
Igen kom Lystrup tilbage mod slutningen af perioden som endte 1:1.
Tredje periode bød på flere gode forsøg fra vores spillere og Sara fik scoret et godt mål, ligesom Andreas igen satte et mål indtil periodens resultat på 2:1 til os.
Vi startede den sidste periode med to måls forspring, som skulle vise sig at være godt, da Lystrup kom godt igen og kampen blev meget tæt.
De tre gode scoringer på vores side stod Zarand, Andreas og Victor M for, mens Lystrup nettede 4 gange og det var en spændende afslutning som heldigvis holdt hjem til slutstillingen 8:7. Et flot resultat fra morgenstunden og mod et hold med deltagelse af et par U15 spillere – flot kæmpet af alle vores spillere, vi havde både gode chancer, aflevering og redninger, så stor ros til vores U13 spillere under træner Eriks kyndige kommando.
Næste kamp er mod vores naboer fra HSK kl 12:40.

Sidste kamp, kl. 12:40, mod HSK.
Første periode var meget tæt og begge hold scorede kun en gang hver. God tæt periode som varslede en ligeværdig kamp og havde gode aktioner på alle positioner.
Men i anden periode kom HSK ud med en hurtig 2 måls føring i det første minut og det satte vi først en stopper for i de næste 5 minutter, men ingen af holdene formåede at score yderligere i den periode, som efter chok-starten var meget lige.
I tredje periode var det så vores tur til at starte flot og 2 mål fra Andreas og gode takter fra alle spillere.

HSK fik dog lige et mål ind til en periodestilling på 2:1 og samlet stilling 3:4 til HSK.
I sidste periode var vores kræfter præget af turneringens kampe og det kunne mærkes, at der var et par flere udskiftningsspillere hos modstanderne, så trods en heltemodig kæmpen fra samtlige spillere og også flere skud på mål og fine redninger, blev der sat 4 mål ind mod os og kampen sluttede 3:8 i HSKs favør. Tillykke med den sejr til vores naboer og stor ros til alle vores spillere for godt humør og kampgejst!

Blot en kommentar fra sidelinjen: det er en fornøjelse at være sammen med de dygtige unge vandpolospillere, de er både sjove og gode mod hinanden, så det kan forældrene godt være stolte af.

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U13 Vandpolo Pokalmesterskab

U13 Vandpolo Pokalmesterskab

U13 Vandpolo Pokalmesterskab

U13 Vandpolo Pokalmesterskab

U13 Vandpolo Pokalmesterskab

U13 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

U17 Vandpolo Pokalmesterskab

Print Friendly, PDF & Email