KVIK Klubmesterskaber 2018 – 2019

Klubmesterskaberne for denne sæson blev afholdt fredag, lørdag den 3. & 4. maj. Det var 2 dejlige dage, hvor svømmere på tværs af hold kunne mødes og hylde hinanden når der blev afholdt medaljeoverrækkelser. Det er dejligt at se når yngre årgange ser op til de store svømmere, og når klubbens frivillige kan lave en scene hvor vores børn kan folde sig ud og have nogle dejlige timer.

Som altid foregår det sådan at man trækker lod om hvilken distance der skal svømme ud for hver stilart, og det holder alle (unge som ældre) en tand ude af balance, og oppe på dupperne – sådan er det jo med konkurrence, man træner og træner for at være sikker på at man kan levere forudsigelige resultater af et vist niveau under uforudsigelige vilkår 🙂

Resultaterne kan I alle læse om på dette link – klik her. Der er masser af grøde i klubben, men ét løb vil jeg da lige kommentere, selvom jeg ikke selv så det.

200 IM for senior herrer, her krævede det en tid på 2.00.75 for at vinde! Jacob M. Jørgensen vandt, tæt, tæt forfulgt af Sebastian Ovesen, som svømmede 2.00.95. Dels var det et par solide tider, og dels skete det til et lokalt klubmesterskab – det er da klasse, af klubben vel og mærke! Flot niveau!

Endelig var der så middagen efter klubmesterskaberne, og her blev der delt pokaler ud – både de sportslige pokaler, og pokaler for at være bedste official, bedste kamerat, m.m.

Klubmestre

  1. Klubmester senior; Regitze Gaard og Sebastian Ovesen
  2. Klubmester junior; Julie Krøyer Svendsen og Rasmus Nickelsen
  3. Klubmester årgang; Caroline Koch og Rasmus Warberg
  4. Klubmester kids; Sofie Ravn Herche og Emil Espinoza

Bedste kamerat

  1. T2-drenge; Mathias Hørsving
  2. T2-piger; Sofie Pedersen
  3. T1-dregne; Sebastian Højer Øster
  4. T1-piger; Ingrid Ellehøj
  5. K3; Frederik Ankerdal
  6. K2; Caroline Koch
  7. K1; Luna Fyller Jacobsen
  8. KT; Jacob M. Jørgensen

Højdespringere

  1. Talent; Mille Reimer
  2. Årgang; Casper Puggaard
  3. Junior; Sarah Sirek Hansen
  4. Senior; Liva Schmid

Årets sportspræstation

  1. Talent; Otto Cairo
  2. Årgang; Mathias Christensen
  3. Junior; Rasmus Nickelsen
  4. Senior; Regitze Gaard

Årets frivillige

  1. Anette B. Jørgensen
  2. Allan Fyller Jacobsen

Vinder af familieholdkap: Team Piskeris

  1. Jakob Strunge Nissen,
  2. Jacob M. Jørgensen,
  3. Klaus Nissen,
  4. Henrik M. Jørgensen

Familieholdkappen har den største pokal, og det er ikke tilfældigt! Når forældre får børn, opdrager dem, sender dem til svømning OG deltager som frivillige officials, samtidigt med at de arbejder hårdt for at betale for træningslejre m.m. OG de så SVØMMER med deres børn. Så er ringen sluttet, og der er ikke mere man kan forvente af forældrene 🙂

Så – kære svømmere, hvis I læste hele vejen herned til, så er der en lille hilsen fra svømmlederen her, der er MEGET at leve op til 🙂

Print Friendly, PDF & Email