Ny K3 træner!

Fra uge 8 tiltræder 19-årige Valdemar Mariegaard jobbet som ledende K3 træner hos KVIK.

Som bekendt skal nuværende K3 træner, Benjamin Jensen, starte på fysioterapeut uddannelsen, med start i februar. Det har hele tiden været meningen at Benjamin skulle afgive tøjlerne nu, og vi påskønner Benjamins hidtige indsats indtil nu. Mon ikke klubben senere får gavn af Benjamins uddannelse 🙂

Valdemar kommer fra VG17, som assisterende årgangstræner. Valdemar er selv tidligere svømmer, og har svømmet under tidligere KVIK cheftræner Per Holmquist for VAT89. Idag går Valdemar på den 4-årige Team.-Danmark ordning på Falkonergaardens gymnasium. Efternavnet lyder muligvis en smule bekendt, og dette skyldes at Valdemars storebror er Johannes Mariegaard, assisterende træner for K1. I sin sparsommer fritid bruger Valdemar på selv at træne, samt læse op på anatomi og fysiologi.

Der har allerede været afholdt forældremøde, hvor alle fik chancen til at møde Valdemar, og Valdemar glæder sig naturligt nok til at starte et nyt trænerkapitel med mere ansvar.

Benjamin vil være assisterende træner for Valdemar mindst 2 gange om ugen (torsdage & lørdage), men også de øvrige dage hvor det er muligt for ham at være tilstede, da skemaet vil variere både til fordel og ulempe for Benjamin. I den kommende periode vil Benjamin også hjælpe med at overdrage viden om hvordan vi gør tingene i KVIK, så svømmerne pg Valdemar får den bedste overgang som muligt. Benjamin vil vil fortsat være med til alle stævner og træningslejre.

Grundet skole har Valdemar kun mulighed for at være tilstede hver anden mandag, på lige uger, og vi arbejder derfor også på at finde en løsning her.

Valdemar er ved at afslutte sit sidste år på Falko, og ved allerede nu, at der vil være dage, hvor han ikke kan møde, disse er under aftale med Benjamin, og forældre/svømmere vil blive briefet op til stævnerne.

Vi er sikre på at vi har fundet en god løsning for K3, og håber at K3 svømmerne og forældrene vil se det sådan også.

Print Friendly, PDF & Email