T-stævne – søndag den 9. september 2018.

T-holdene fik deres øve-stævne søndag den 9. september. Stævnet skulle have været afviklet i Kastrup Svømmehal, men måtte rykkes til Pilen med dages varsel. Heldigvis lod det sig gøre med hjælp fra frivillige i klubben var der flere som i dagene op til stævnet arbejdede for at det kunne lade sig gøre.

T-stævnet er et forberedelses stævne, hvor der ikke tages officielle tider, officials diskvalificerer ikke svømmerne, men giver dem et heads up efter deres løb, og endelig kommer der heller ikke resultatlister efter stævnet. Alligevel er det vigtigt, specielt så tidligt på sæsonen, så svømmere, trænere og frivillige hjælpere kan få banket rusten af efter en lang sommer.

Stævnet var tilrettelagt af T-trænerne, og deres program holdt sig præcist indenfor tiderne, og da først officials havde kørt sig varme, så gik starterne over stok og sten!

Vi har lavet en lille video som viser nogle af de roller der kom i spil under stævnet (beklager at banedommeren ikke kom med, fotografen slap tør for film….), og vi håber at dette kan inspirere flere forældre til at tilmelde sig de udvalg der er oprettet i klubben med starten af denne sæson, og som man kan læse alt om her: http://kvikkastrup.dk/udvalg – det er tillige muligt at tilmelde sig udvalgene her.

Se filmen her – den varer blot 90 sekunder.

Print Friendly, PDF & Email