KVIK stiller til start ved Stafet-For-Livet 2018

I weekenden d. 1.-2. september kridter vi igen skoene i den gode sags tjeneste. Tårnby skal atter samles om Stafet-For-Livet.

Stafet-For-Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Stafet-For-Livet er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft.

I Svømmeklubben KVIK synes vi, det er en stærk sag og begivenhed, vi ønsker at bakke op om. Vi gentager successen fra sidste år, hvor vi samlede i alt 12.443 kr ind – og vi stiller derfor op med minimum et hold. Vil du gerne med på KVIKs hold, så er du meget velkommen til at tilmelde sig som deltager til holdet ‘KVIK Kastrup’ – hvis vi bliver mere end 50 personer på holdet, så opretter vi et mere.

Det eneste krav til dig som deltager er, at du kan gå med på stafetten i minimum 30 minutter, enten lørdag d. 1. eller søndag d. 2. september. Tempoet er helt lige meget. Det koster 100kr at deltage på holdet. Al overskud går naturligvis til Kræftens Bekæmpelses arbejde.

Aktiviteter, spil og hygge

Døgnet igennem vil der være aktiviteter for både børn og voksne på området omkring skolen, og når det bliver mørkt, vil der være en fælles lysceremoni, hvor vi sammen tænder lys.

Det er jo ingen hemmelighed, at vi godt kan lide konkurrencer i KVIK. Så vi stabler endnu engang en turnering på benene, og i år nøjes vi ikke blot med Kongespil – vi udvider aktiviteterne.

Sidste år blev vores lækre, hjemmehæklede klude revet væk – så vi er så småt ved at gå i gang med garnet, så vi er klar med et bredt udvalg i farver og mønstre.

Meget mere information

Vi har oprettet vores egen side Stafet-For-Livet her på hjemmesiden, hvor vi har samlet informationer om KVIKs stafethold.

Stafet-For-Livet Tårnbys side – hvor tilmelding sker og hvor alt det praktiske fremgår – kan findes her.

Lidt billeder fra sidste års stafet

Kongespil – 3. plads

Kage fra Johns Kagehus skal der til

Flittige stafet-deltagere

Print Friendly, PDF & Email