KVIK Kastrup modtog Tårnby Kommunes æresmedalje for Idræt 2017

“Ud over alle disse flotte resultater, er KVIK en mangfoldig forening hvor kvalitet og udvikling prioriteres højt, hvad enten det handler om undervisningshold eller konkurrencehold, eller om børn eller voksne. Medlemstilgangen og opbakningen til aktiviteterne i svømmehallerne i sæsonen og på stranden om sommeren siger alt.

Jeg vil slutte af med at ønske dig og Svømmeklubben KVIK et stort tillykke med de flotte resultater og alt mulig held og lykke i fremtiden. Det er mig en stor glæde at overrække dig ”TÅRNBY KOMMUNES ÆRESMEDALJE FOR IDRÆT” for 2017.”

Således sluttede borgmester Allan Steen  Andersen sin tale af for Jan Urban Hansen, formand i KVIK Kastrup, da han i tirsdags modtog den flotte hæder på rådhuset.

Hele borgmesterens tale samt de øvrige prismodtagere kan ses her.

Det var en meget glad og stolt formand, der modtog prisen på vegne af hele klubben. Jan Urban Hansen: “Der sker så meget spændende i KVIK – i alle afdelinger. De frivillige og trænerne kæmper hele tiden for at gøre os bedre – og det er en fornøjelse at opleve. Derfor er jeg rigtig glad for, at det netop er en pris for hele foreningen, vi modtager.”

Et stort tillykke til alle i Svømmeklubben KVIK Kastrup.

 

Print Friendly, PDF & Email