Mere end 400 børn er allerede tilmeldt Frøprøver

Endnu engang har mange af vores seje svømmeskole børn tilmeldt sig Frøprøverne. Helt nøjagtigt har 448 børn tilmeldt sig i skrivende stund.

Ordet “prøve” kan gøre flere børn og forældre utrygge, men det er der slet ingen grund til. Frøprøverne afvikles for de fleste niveauer som en del af en leg, eller en forhindringsbane. Det tager ikke ret lang tid, og vi har grupper af 5-25 børn i gang samtidig, hvor alle så skal lave øvelserne undervejs. Vi har undervisere med i vandet, til at vise hvad man skal gøre, og hjælpe hvor det er nødvendigt.

Skal man eksempelvis lave en kolbøtte kan det være, vi leger fangeleg, hvor man skal lave en kolbøtte når man bliver fanget – så sørger underviserne for at alle bliver fanget mindst én gang – det er ikke mere alvorligt end dét, selvom vi kalder det en Frøprøve.

Der er 8 forskellige Frøprøver
  1. KobberFrø
  2. SuperkobberFrø
  3. BronzeFrø
  4. SuperbronzeFrø
  5. SølvFrø
  6. SupersølvFrø
  7. GuldFrø
  8. SuperguldFrø

Hver Frøprøve dækker 2 niveauer fra Svømmeskolens opbygning. Så er man eksempelvis Minihaletudse 1 eller 2, så er det KobberFrøprøven, man skal til, mens man som Minihaletudse 3 eller 4 skal til SuperkobberFrø.

Forleden dag viste vi videoerne til KobberFrø og SuperkobberFrøprøverne, i dag viser vi jer videoerne til de næste to niveauer, nemlig BronzeFrø og SuperbronzeFrø.

 

Det er stadig muligt at tilmelde sig. For mere information og link til tilmelding – klik her.

 

 

Print Friendly, PDF & Email