Korsvejsbadet genåbner til januar

Fra starten af det nye år, slår Korsvejsbadet atter dørene op for svømmeundervisning og træning. Bassinet er renoveret og har nu en kant med overløb, frem for de skulperender der tidligere var. Billederne her snyder lidt – for der er kommet vand i bassinet.

Vanddybden er blevet hævet med ca. 30 cm over hele bassinet. Det bliver til rigtig stor glæde for alle større børn, unge og voksne, som er dem der anvender Korsvejsbadet allermest.

For at sikre at vores børnehold om søndagen kommer bedst muligt i gang i den “nye” bassin, har vi investeret i stepbænke, som vil være på bunden i bassinet, både ved kanten og spredt i bassinet. Herudover vil der på flere af holdene være en ekstra træner tilknyttet. For de nye Minihaletudse 1-hold er forældre velkomne i vandet indtil børnene er trygge ved bassinet.

Vi glæder os til at tage Korsvejsbadet i brug igen, det har været et presset halvår for mange af KVIKs hold.

 

Print Friendly, PDF & Email