Sophia Skou optaget i svømningens Hall of Fame

Den tidligere europæiske kortbanemester og KVIK Kastrup svømmer Sophia Skou blev onsdag aften blev hædret med optagelse i Dansk Svømmesports Hall of Fame. Royal Arena og EKM 2017 var en passende ramme.

For 19 år siden blev Sophia den første danske europamester på kortbane. Det blev hun i Sheffield i 200 butterfly. Dette resultat og den efterfølgende flotte internationale seniorkarriere er det, der nu gør, at Sophia optages i Dansk Svømmesports Hall of Fame.

Sophia Skou er æresmedlem i KVIK Kastrup, og hun er heldigvis fortsat aktiv i klubben både som masterssvømmer og på de lange distancer i åbent vand. Herudover er Sophia også at finde på tilskuerpladserne, når hendes datter hopper i baljen.

I kan læse hele pressemeddelelsen fra Dansk Svømmeunion her.

Der skal lyde et stort tillykke til Sophia fra KVIK

Print Friendly, PDF & Email