Så er det i morgen

Lørdag d. 26. august går starten til den første Stafet-For-Livet i Tårnby Kommune. I KVIK glæder vi os til at være med og til at bakke op om kampen mod kræft. Vi er stolte af, at så mange sponsorere og frivillige har valgt at bakke op om stafetten med deltagelse i weekenden, hjælp til klude, kagebagning, præmier og donationer – og bare med godt humør.

Fra stafettens start lørdag kl. 12 vil der være KVIKKERE på området, og det vil der være i 24 timer. Flere af bestyrelsesmedlemmer vil være at finde – hvis I skulle have lyst til at få en snak med dem. Vi har vores store telt med – I vil ikke være i tvivl om hvor vi er. Vi håber at se mange medlemmer og venner af KVIK komme forbi både vores telt – men også hele området, hvor der både vil være musik, sjove aktiviteter, tombola og underholdning for børnene, og banko for de morgenfriske allerede kl. 6.

Vi vil gerne slå et sidste slag for de aktiviteter, vi selv byder på i og omkring KVIK-teltet.

Lørdag

12.00-12.30 – Officiel åbning af Stafet-For-Livet

12.30-20.00 – Porcelænsmaling (krus) og fremstilling af dækkeservietter – 25kr pr. krus/dækkeserviet

12.30-20.00 – Dekorering af lysposer (poserne skal købes i Stafettens lystelt).

15.30-17.30 – Massage (pris 50 kr. for 15 min/100 kr for 30 min.) – tider kan bookes her og naturligvis også på selve stafetten.

17.30-19.30 – Hårklip/hårflet (pr. 50 kr for 15 min/100 kr for 30 min.) – tider kan bookes her og naturligvis også på selve stafetten.

22.00 – Lysceremoni (foregår på pladsen, det er ikke en KVIK-aktivtitet, men fælles for alle på stafetten.)

 

Søndag

9.00-11.00 – Kongespilsturnering (100kr pr. hold) – tilmelding sker til ng@kvikkastrup.dk – eller på Stafetten – tjek lige de lækre præmier fra Broders på Amagerbrogade og Øens Kaffe (billedet øverst i artiklen).

8.00-11.00 – Porcelænsmaling (krus) og fremstilling af dækkeservietter – 25kr pr. krus/dækkeserviet

11.30-12.00 – Stafetten gør klar til afslutning

 

Både lørdag og søndag (så længe lager haves) sælger vi hjemmelavede klude og Slush Ice fra teltet.

 

Det overordnede program for Stafet-For-Livet Tårnby

På Stafettens hjemmeside kan I se det fulde program for stafetten.

Print Friendly, PDF & Email