1. hold

Dette er klubbens elitegruppe og består af klubbens 20 bedste junior- og seniorsvømmere. Holdet er typisk sammensat af 10-12 seniorsvømmere og 8-10 juniorsvømmere. Mindre afvigelser kan forekomme fra sæson til sæson. Der er mulighed for at blive tilknyttet holdet max. 2-4 svømmere i et sprintgruppe. Kravene til svømmere på sprintgruppen er højt sportsligt niveau og man skal være seniorsvømmer.

For at være en del af denne gruppe må du have høje ambitioner og et stærkt ønske om at blive blandt Danmarks bedste svømmere med et internationalt sigte. Som svømmer på 1. holdet må du gennem din livsstil vise, at du ønsker at nå langt.

Du prioriterer og tager valg i hverdagen mht. kost, uddannelse, restitution og søvn, som genspejler, at du er en seriøs elitesvømmer. Svømmerne på 1. holdet skal være et godt forbillede i forhold til klubbens yngre svømmere.

Træningsmålet for gruppen er til enhver tid at udvikle og optimere træningen med et internationalt perspektiv.

 

  • Træningen tager udgangspunkt i 10 træningspas pr uge (progression vurderes individuelt)
  • Der forventes deltagelse ved sportslige aktiviteter som mesterskaber, invitationsstævner, træningslejre, og det forventes, at svømmeren bakker op om sociale og sponsoraktiviteter arrangeret af klubben. Der kræves ”proof of fitness” ved deltagelse i alle sportslige aktiviteter. Ved tvivl er det cheftræneren, der afgør, om en svømmer er klar til deltagelse ved en sportslig aktivitet.
  • Træningen varetages af cheftræneren og en elitetræner. Begge trænere er fuldtidsansat.
  • Der er tilknyttet en massør og en fysioterapeut til holdet.
  • Til at koordinere holdets mange aktiviteter er der pt. 3 holdledere.
Print Friendly, PDF & Email